Skitseforslag

1.1      Indledning til skitseforslag

Jeg har er fremstillet et skitseforslag til Projekt Trindholmgade 2, 6000 Kolding, som har taget udgangspunkt i den undersøgelse, som jeg har fortaget af mit firma, via et spørgeskema, som folk fra min virksomhed har svaret på, angående hvad de ønsker i et kontor. Dette er fortaget for at kontoret kan tilrettet brugerne af bygningen, og for at give et bedre resultat, som brugerne af bygningen vil være tilfredse med.

Skitseforslaget skal fremvise hvad jeg har planlagt for bygningen, iht. bygningens udformning, layout, udnyttelse, design og materialer, og hvad der skal ske over det kommende forløb med projektet.

1.1.1          Proces

Jeg har først startet med at sketch nogle streger i AutoCAD, hvilket jeg har siddet og rettet indtil jeg var tilfreds, og indtil jeg havde udfyldt så mange af kravene som jeg kunne, som jeg sideløbene sad og integrerede i mit byggeri.

Efter jeg havde færdigudviklet min AutoCAD tegning, begynde jeg på at skabe bygningen i 3D, for at få noget rum sans, og for at evaluere bygningen. Efter jeg havde skabt bygningen i 3D, som fandt sted i SketchUP, begynde jeg på materialevalget, via mit moodboard (bilag 2), som jeg også havde haft i tankerne, da jeg planlage byggeriet i AutoCAD.

Eksempelvis, har jeg designet bygningen, til at have udvendige facade af facadeplader, som har spillet meget ind, da jeg skulle groft dimensionere bygningen.

1.2    Skitseforslag

1.2.1         Layout og rumfordeling

Det første spørgsmål i mit spørgeskema, var omkring rum, og hvilke rum brugerne gerne ville have i et kontor. Jeg har brugt langt tid på at udvikle og perfekte dette layout, så den mødte alle mål.

Det har også været meget svært at opfylde alle ønsker, siden der var mange, jeg har eksempelvis, valgt at undlade dedikeret printerum, siden jeg ikke kunne få plads til den, midt i bygningen, uden at skulle undlade nogle kontorer.

En anden ting jeg også kunne have ønsket at tilføje, er nogle “telefonbokse”, altså rum, hvor man kunne snakke i telefon, desværre har jeg bare ikke nok kvadratmeter, til at dedikere hele rum, til dette. Desuden har jeg også lagt stort fokus på privat kontorer, hvilket til en vis grad, gør op for de manglende “telefonbokse”.

1.2.1.1                   Reception

Forest i bygningen er receptionen, her er en receptions desk samt vil der blive et stort firmalogo ophængt, for at udtrykke hvilket firma denne bygning tilhøre. Reception med desk og logoet var forslået i spørgeskemaet.

1.2.1.2                   Chefens kontor

Chefens kontor er placeret ligger ud for receptionen, dette har flere funktioner. Først vil det være nemt for business folk at komme chefen i møde, siden han kun er få meter fra hovedindgangen, og derved skal vigtige business folk ikke følges igennem en hel kontorbygning, bare for at snakke med chefen. Desuden, er det også praktisk, fordi chefer ofte skal kunne hurtigt forlade bygningen, hvis der er noget vigtigt de skal deltage i. Der er 2 chef kontorer, siden der mere end 1 chef ved afdelingerne der skal benytte dette kontor.

1.2.1.3                   Trappeopgang

Opgangen er hjertet af bygningen, og er måden at komme imellem de forskellige etager på. I opgangen er der også en elevator, er der er for at tillade tilgængelighed for alle, også dem med nedsat funktionsevne.

1.2.1.4                   Toiletter

Ud for opgangen er er toilet, som er et handicap toilet, der også er udstyret med bruser, siden det var en funktion som var efterspurgt af nogle af brugerne, bl.a. projektlederne for civil work afdelingen, som ofte også er ude i marken. Handicap toiletten er også på stueetagen, fordi der skal være et handicap toilet på indgangsetagen, for at overholde kravene om tilgængelighed.

Der er også et mindre toilet på 1. sal, så dem på 1. sal, også har deres egen toilet, og så der ikke kun er et toilet i bygningen.

1.2.1.5                   Fællesrum

I midten af bygningen er bygningens største rum, som er en spisesal og aktivitetsrum. Her kan etableres et minikøkken, med vask og mikroovn, og spiseborde, så firmaet kan nyde deres pauser sammen. Desuden kan rummet også udstyres med aktiviteter, såsom bordfodbold, som brugerne kan beskæftige sig med i deres pauser. Disse funktioner var efterspurgt af brugerne.

Der var ønsker om at have et dedikeret køkken, hvilket jeg undlod, fordi jeg ikke havde nok plads, i bygningen til at have et køkken, dog har jeg i stedet integeret et lille køkken i fællesrummet, med mikroovn, køleskab og kaffemaskine.

1.2.1.6                   Kontorer

Kontorerne er alle placeret med mindst 1 vindue, og der er langt stort fokus på mindre kontorer og enkeltmandskontorer, siden dette var efterspurgt. Der er nogle få doublekontorer, og 2 lidt større kontorer, 1 med plads til 3 personer, og 1 med plads til 5 personer. Fordelen ved enkeltmandskontorerne, er at det skaber mere ro og koncentration for brugerne, og så bruger brugerne også meget telefoner, og det er derfor også dejligt at have egent kontor, for at mindske forstyrrelser. For at gøre op for den kommunikation som der mangles, ved at man ikke har større fælles kontorer, gøres op ved fælles rummet, som jo er et rum der er ledig hele tiden, og som brugerne altid kan tage brug af.

Størstedelen af kontorerne, er allokeret i den nordlige del af bygningen, dette var et ønske fra størstedelen af brugerne at have deres kontor mod nord, og dem der ønskede deres kontor mod syd, ville også gerne have gardiner/solafskærmninger, hvilket der selvfølgelig også vil være ved kontorerne, der peger syd mod åen.

1.2.1.7                   Depot

Depotet er til for at kunne opbevare papir og andre kontorartikler, som brugerne nu skulle have brug for at opbevare. Depotet kan også opbevare andet speciel værktøj, såsom skruemaskiner og papir makulator. Desuden kan printeren også have hjem i depotrummet, hvis det ønskes, eller kunne printeren stå i opgangen, så den er nemt tilgængeligt for alle i bygningen.

1.2.1.8                   Teknik- og rengøringsrum

Teknikrummet er allokeret i midten af bygningen, omringet af andre rum, dette er fordi et teknikrum ikke har behov for at have vinduer, og fordi hvis fx en router er placeret i midten af bygningen, er der færre væge den kan penetrere for at nå til modtageren. Teknikken tager dog formentlig ikke alt pladsen, og der er derfor også plads til opbevaring af diverse rengøringsmidler, hvis ikke, kan en af de ekstra rum bruges, som rengøringsrum.

1.2.1.9                   Mødelokaler

I bygningen er 2 mødelokaler, som var efterspurgt. De er lige en over hinanden, dvs. samme del af bygningen på både stueplan og 1. sal, bagerst i bygningen. I bygningen, kommer der til at side mange projektledere, og sandsynligvis også folk fra ledelsen, og det er derfor markant, at have flere mødelokaler, for at de kan holde deres møder. I møderummene skal der selvfølgelig også være monteret skærm, for at de kan holde online møder, som efterspurgt.

Der var et ønske, om at have flere små mødelokaler, og et stort, desværre kunne jeg ikke opfylde dette, siden jeg ikke havde nok kvadratmeter til at have flere mødelokaler, uden at have for få kontorer. Dog har jeg i stedet 2 rimelig store mødelokaler.

1.2.1.10                 Ekstra rum

Bagerst i bygninger, er der 2 ekstra rum, der er forbundet igennem mødelokalet. Disse rum er ment, som rum der kan anvendtes som fx arkiv, viseværk værksted, ekstra depot, telefon rum (“telefon bokse”), eller simpelthen bare som ekstra kontorer, dette er op til afdelingen, som skal bruge bygningen. Mulighederne er mange.

1.2.2        Ude arealer

Det er ikke kun de indvendige rum jeg har udviklet, jeg har også udviklet et eksteriør, og indrettet resten af grunden, i henhold til svarene fra spørgeskemaet.

1.2.2.1                   Parkeringsanlæg

Ude foran bygningen er kontorets parkeringsanlæg, beregnet til brugernes transportmidler. Der kan i alt parkere 13 biler i parkeringsanlægget, hvor 2 af disse er handicap parkeringspladser, for at overholde kravene til tilgængelighed. De 2 parkeringspladser er ment som handicaps pladserne, hvor den nærmest døren, er til handicaps minibusser.

Desværre er 13 parkeringspladser ikke specielt mange pladser, siden at kontoret kan rumme omkring 30 ansatte. Lokalplanen angiver, at der skal være 1 parkeringsplads pr. 50m2 erhverv, altså 14 parkeringspladser for et kontor på 700m2, hvilket bygningen derfor desværre ikke overholder, dog håber jeg på at løse dette, ved at rykke bygningen tilbage på grunden.

1.2.2.2                   Overdækket cykelparkering

I KPR Towers, der er en vis grad for interesse for cykling på arbejde, derfor har jeg opfordret dette, ved at konstruere et overdækket cykelparkeringsanlæg, for at holde cyklen tør, men den står der. Dette var også er ønske fra en af brugerne.

1.2.2.3                   Nivueafri adgang og rampe

I Kravene til tilgængelighed, er det er krav, at bygninger har nivueafri adgang, eller højst et trin på 25mm. Siden bygningen skal have et puds, som skal være 15cm over terræn, har jeg hævet arealet udenfor hoveddøren, for at skabe nivueafri adgang. For at folk, med nedsat funktionsevne også kan anvende hoveddøren, er der etableret en rampe, der fører op til dette hævet areal ud for hoveddøren. Desuden er der lavet en vold rundt om bygningen, der hvor jorden er hævet, for at vand ikke samler sig op af bygningen. Denne vold fyldes med grus sten for at vandet kan sive igennem, og foran døren er der en rist, for at skabe denne nivueafri adgang, og for at give noget taktil feedback, så blinde opfatter, at der er en dør.

1.2.2.4                   Bede

Foran bygningen, er der også placeret bede, af råbeton, for an give området et mere naturligt miljø, med planter og træer, og for at bygningen ikke bliver for kedelig at se på.

1.2.2.5                   Terrasse til åen

På bygningens sydlige side, er Kolding å, her opbygge en terrasse, hvor brugerne kan nyde åen og udsigten, hvilket derved skaber nogle behagelige og smukke udendørs arealer for brugerne at nyde. Der laves selvfølgelig et gelænder langs åen, for at sikre, at folk ikke falder i.

Der er også udgang til terrassen fra fællesrummet og fra gangen mellem de 2 ekstra rum.

1.2.2.6                   Beton stopklods

Mellem parkeringsanlæg og åen, etableres der en beton stopklods, som skal forhindre, at biler, og folk, falder i åen, det værre ved uheld. Klodsen fungerer derfor som en stopklods, og der monteres også et gelænder på stopklodsen, for at folk stadig kan stå på den og nyde åen.

1.2.3        Grund og placering

1.2.3.1                   Størrelse

Bygningen er udvendigt 11 meter bred, og hele 39 meter lang. Grunden til bygningens størrelse, er grundet at kontoret er i 1½ plan, hvor tagrummet udnyttes. Desuden har det ensidet tag et udhæng på 50cm, hvilket jo også skal holdes inde for grunden.

1.2.3.2                   Grunden

Grunden på Trindholmsgade 2, 6000 Kolding, som har matrikelnummeret 1cn, Kolding Markjorder 1.Afd., er på i alt 1238m2, og er udformet som en lang og smal grund. Grunden er på det bredeste punkt kun lidt over 13½ m bred, hvilket har afgjort bygningens bredde, som var på 11 meter, 12 meter med tagudhæng, hvilket derfor er grunden til bygningens aflange form.

Grunden ligger i det centrale Kolding, lige op ad Kolding å i byens havneområde. Den ligger tæt ved banegårdsområdet og inderhavnen og den ligger i forbindelse med byens studieliv i campusområdet.

Grunden udjævnes ved bygningens placering, med omkring ½ meter, for at udjævne området hvor bygningen skal stå.

1.2.3.3                  Bygningens placering

Bygningen er placeret i det nordøstlige hjørne af grunden, med en afstand fra skel, så taghældningen også holder sig inde for skel.

Bygningen er roteret med 10,5 grader fra vandret plan, for at bygningen kan flugte grundens form, og for at give plads til en udkigs terrasse på bygningens sydlige side mod åen.

Originalt planlagt, vil bygningen være omkring 4 meter fra bagerste ende af skel, hvilket var for at undgå skygge fra bygningen på nabogrunden, på Trindholmsgade 20, som udnyttes som Kajak Klub, og vil derfor sandsynligvis gerne undgå skygge fra bygningen, dog vis dette ikke kan undgås, må der anskaffes en tilladelse fra nabogrunden.

Bygningen er også placeret med taghældningen mod åen, for at få flest mulige kontorer mod nord, som var fortrukket af brugerne.

1.2.4        Specielle funktioner

I og omkring kontorbyggeriet er der taget hensyn til visse forhold og efterspørgsler, hvorved bygningen for nogle specielle funktioner, som skiller den fra andre kontorer.

I undersøgelsen hvor mit firma har angivet deres mening, hvilket er udgangspunktet for disse funktioner.

I undersøgelsen svarede cirka 30% af folk, at de ønskede gulvvarme, dog er dette det eneste ønske, som ikke er opfyldt iht. funktioner i bygningen. Originalt var planen, at have gulvvarme i hele kontoret, dog har jeg besluttet, ikke at inkludere dette alligevel. Dette skyldes, at der var større enighed, om at have gulvtæpper i kontorerne, af hensyn til akustik, og dels fordi etagedækket er lavet som en trækonstruktion, og det ville derfor ikke være effektivt at have gulvvarme, desuden kan gulvtæpperne også hjælpe med at holde på varmen, for at varmen ikke siver igennem de allerede velisolerede gulve.

1.2.4.1                   Ovenlysvinduer

Inde i fællesrummet, er der etableret loft til kip, for at skabe god plads, og for at gøre rummet mere rumlig. Der laves derfor ovenlysvinduer i fællesrummet, for at lade mere lyd ind, og derved skabe et mere lyst og behaglig rum at opholde sig i. Vinduerne er derved også med at oplyse gangarealet på 1. sal, som jo har udkig ned over fællesrummet.

1.2.4.2                   Solafskærmning og gardiner

Det er ikke alle kontorer der udelukkende har nordvendte vinduer, og det er derfor vigtigt, at etablere solafskærmning på de øst-, vest- og sydvendte vinduer, for at solen ikke opvarmer kontorerne til et ubehagelig niveau om sommeren. Solafskærmning ville forgå af, helst, passiv udvendig solafskærmning i form af enten overdækning over vinduerne eller via en forlænget tag udhæng.

Der udføres også aktiv solafskærmning ved ovenlysvinduerne i fællesrummet, for at solen ikke bager rummet der igennem.

Der monteres selvfølgelig også gardiner i alle kontorer og mødelokaler, for at brugerne selv kan styre, hvornår du vil have lysindfald, men også af privatheds årsager.

Solafskærmning og gardiner var en meget eftertrykket funktion i spørgeskemaet af brugerne.

1.2.4.3                  Mekanisk ventilation

I et hvilken som helst kontor, er det vigtigt med et godt indeklima. En stor del af det, er den luft der indåndes. Det er meget vigtigt at holde luften i rummet frisk og sund, for at brugerne kan arbejde mest effektivt, og selvfølgelig for at undgå potentielle symptomer og sundheds problemer, såsom hovedpine.

Der etableres derfor i hele kontoret mekanisk ventilation, for at sikre denne friske luft, rundt i hele bygningen. Anlægget placeres enten i noget af det ubrugte areal under taget, ellers etableres anlægget udenfor bygningen.

Rør og ventilationsskakte monteres i det nedhængte loft, for at gøre reparation og vedligeholdelse nem.

Mængden af udsugning og indblæsning skal (helst) gerne kunne styres fra kontor til kontor, for at hver bruger, kan justere det til deres behov. Dette kunne ske i form af et elektronisk system, der styre indblæsningen til rummet, eller via en mere mekanisk manuelt system.

1.2.4.4                  Installationsvæg

I et kontor, er der mange computere der er forbundet på en gang, og med gange computere kommer mange kabler. Derfor kan bygningen hjælpe ved dette, ved at gøre kabelføring nem i væggene, og ved at have mange stik, placeret rundt omkring i rummene. Dette kan lade sig gøre, ved en installationsvæg, som er det inderste stykke af indervæggen, som almindeligvis har en bredde på omkring 45mm, hvori man kan føre kablerne, uden at skulle åbne hele væggen op.

1.2.4.5                   Oplukkelige vinduer

En mere almen ting, er at have oplukkelige vinduer, hvor brugerne selv kan åbne og lukke vinduerne efter behov. Dette skaber et bedre indeklima, hvis nu en af brugerne gerne ville hurtigt trække noget frisk luft ind.

De oplukkelige vinduer bruges selvfølgelig også som redningsveje, af brandmæssige årsager. Grunden bygningen rotation, og at kontorerne på 1. sal er ud til vejen, gør dette det nemt for brandvæsnet at benytte sig at redningsåbningerne.

Siden vinduerne er brede, er det derfor mere rentabelt, at kun have en del af vinduet der er oplukkeligt, med en sidehængt vindue, sammen med et fast vindue.

1.2.4.6                  Nedhængte lofter med indbygget lys

Etagedækket er lavet som en trækonstruktion, hvor der er monteret nedhængte lofter, af hensyn til kabelføring og ventilation. Det nedhængte lofter udføres i alle kontorer og i alle andre rum, hvor loft ikke går til kip. I det nedhægte loft system, kan der praktisk også monteres lys, som er derved nemme at vedligeholde og montere.

1.2.4.7                   Indervægs- og etagedæksisolering

Etagedæks- og indervægskonstruktionen, er udført i træ, og er lavet med isolerende elementer. Dette er grundet, at skabe gode lydisolerende kontorer, hvor man ikke forstyrres af lyde fra andre lokaler. Der isoleres derfor både i siderne og oppe/nede, for at isolere lyden, og unde støj.

Dette skaber en god akustik i kontorerne, som ønsket af brugerne.

1.2.4.8                  Firma skiltning

En ønsket funktion, er at have god indikering og skiltning for firmaet, i form af bl.a. logo ved og på hoveddøren, samt skiltning ud til vejen.

1.2.4.9                  Beplantning

Grønne miljøer skaber et bedre arbejdsmiljø, det er derfor vigtigt med beplantning, for at skabe dette gode miljø. Beplantning opsættes selvfølgelig indvendigt, dog er dette mere relateret til driften af bygningen. Dog skabes der beplantning i byggeriet, ved at bl.a. etablere de store bede ude foran bygningen, hvor der kan plantes bl.a. nogle træer.

1.2.5        Materialer

1.2.5.1                   Facadebeklædning

Facadebeklædningen er bygningens ydre beklædning, som giver bygningen dens unikke design og look. Ved dette byggeri, er planen at beklæde bygningen med facade plader, og har derfor afgjort mange af beslutningerne truffet iht. bl.a. vindue placering og mål, samt derved placering af indervægge.

Facadepladerne vil være i en hvid farve, sandsynligvis med lyseblå toner, for at give bygningen et unikt præg, og for at give den noget ”brand recognition”, ved at de lyseblå toner matcher firmaets lyseblå tema farve.

Facadepladerne kunne eksempelvis være Rockpanel’s ”Rockpanel Colour”, deres plader kan fx monteres, som illustreret, i en lodret position, for at passe med vindue mål. Rockpanel Colour findes også i mange farver, og vil derfor give muligheden for disse lyseblå sekundære toner.

1.2.5.2                   Tagbeklædning

Tagkonstruktionen udføres som en let konstruktion, hvilket vil sige, at den ikke bruger tegl som dens tagbeklædning, i stedet bruges der en tagpap tagbeklædning på træplader. I gavlene bruges laves der så zinkinddækning, i stedet for eksempelvis et taginddækning af træ ved gavlene.

Tagbeklædningsløsningen kunne eksempelvis være ICOPAL GLATDÆKNING 400 eller 500 serien.

1.2.5.3                   Indervægsbeklædning

Indervæggen er en let trækonstruktion, der beklædes med gipsvægge som den indvendige indervægsbeklædning, på måde ydervægs- og indervægskonstruktionen. Væggene kunne eksempelvis beklædes med Fermacell, som forslået af en af brugerne, eller eventuelt Rockfon® Mono® Acoustic, som ville være i takt med resten af byggeriet.

1.2.5.4                   Loftbeklædning

Som beskrevet tidligere i 2.2.4.6, vil kontoret udføres med nedhængte loft systemer, for at gøre installation og vedligeholdelse af diverse installationer og kabler nemmere. Desuden blev lofterne også udført med lys der indbygges i dette loft system. Blandt andet med lofterne, er det vigtigt at disse indvendige materialer har en god akustik, for at minimere ekko og støj. Derfor skal der bruges nogle gode loftplader, der har en god akustik.

Her kunne bl.a. bruges Rockfon Blanka® loftplader, der hævder at have en god akustik, og der kunne også benyttes Rockfons nedhængte skinnesystemer. Rockfon loftpladerne var forslået af en af brugerne.

1.2.5.5                   Gulve i kontorer

Mange af brugerne lagde stort tryk i, at deres kontorer skulle være gode rent akustik mæssigt, for at kunne føre gode telefon sammentaler. Det er derfor i kontorerne hvor brugerne bruger meget af deres dag, at bl.a. gulvene er lavet af et materiale, der undgår fx ekko. Det var derfor forslået at have gulvtæpper ind i kontorerne, for at give en god akustik, i modsætning til eksempelvis trægulve, som afgiver mere ekko, og larmer mærkant mere, når der gås på det. Der anvendes ikke et hvilken som helst gulvtæppe, der skal nemlig bruges et fladvævet gulvtæpper, som er mere beregnet til kontorbrug, og er nemmere at rengøre, og giver stadig en god akustik i kontoret.

1.2.5.6                   Gulve i fælles arealer

I gange og andre fælles arealer hvor der ikke er konstant opholdelse, altså ikke kontorer, er der ikke det samme krav for god akustik, og der kan derfor bruges et nemmere at rengøre materiale, siden at der også vil være mere fod trafik i disse arealer. Der kan derfor bruges nogle mere faste gulve i disse arealer.

Her kan eksempelvis være plader som vinyl, såsom Parador Eco Balance PUR gulve, som også har fordelen at de er bæredygtige.

1.2.5.7                   Vinduer

Vinduerne i bygninger er træ/alu vinduer, i eksempelvis hvid farve, som beskrevet i 2.2.4.5 er oplukkelige, med målene på 1800x1200mm (2,1m²) for kontor vinduerne.

Vinduerne kunne eksempelvis være vinduer fra Rationel.

1.2.5.8                   Udvendige/indvendige døre

De udvendige døre i bygningen er ligesom vinduerne også af træ/alu i eksempelvis hvid farve, med glas, især ved hoveddøren. Ved hovedindgangen og udgangen ved fællessalen, er der lavet dobbeltdøre. Almindelige indvendige døre af træ.

Dørene kunne eksempelvis være døre fra Rationel.

1.2.6        Design

Bygningen er udformet som en smal og lang bygning med en ensidet taghældning. Bygningens ensidet taghældning giver bygningen et unikt design sammen med de hvide/lyseblå facadeplader som fanger opmærksomheden blandt forbipasserende og fremstår professionelt. Bygningen etableres med beplantning foran, for at bryde den plane facade, og lave bygningen et andet tint af farve og natur.

Bygningen vil fremstå lys og velkommende, og invitere brugerne og besøgende indendørs med åbne og plane facader, der er nemme at navigere.

Billeder og tegninger kan ses i bilag 2 - moodboard og skitseforslag