Materiale- og bygningsdelsanalyse

1             Materiale- og bygningsdelsanalyse

Analyse for beslutningen af bygningens materialer og bygningsdele

I Denne analyse sammenlignes forskellige løsninger og materialer for projektet, og er grundlaget for beslutningerne taget for projektet, iht. materialevalg og bygningsdel løsninger. Analysen skal finde frem til løsningerne, der bruges i projektet. Løsningerne vurderes på en points basis.

Point scoring:

3 Point	Godt
2 Point	Middel
1 Point	Dårligt

Vægtning (krav):

4 Point	Store krav
3 Point	Almindelige krav
2 Point	Mindre krav
1 Point	Ingen krav

Pointværdien ganges med vægtningen, for at finde frem til scoren

1.1            Gulve

Gulvene rundt i bygningen, er opdelt i 2 dele, grundet de forskellige krav, der stillet til de forskellige dele:

·         Gulve i opholdsarealer, hvilket inkluderer kontorer, fællesrum, mødelokale og andre rum

·         Gulve i vådrum, hvilket inkluderer alle toiletter og bad

1.1.1          Gulv i opholdsrum analyse

I tabel 1, ses analysen for gulvene i opholdsrum, og der kan ses sammenligningen mellem de forskellige løsninger

Tabel 1 - Analyse af gulve i opholdsrum, bilag 5

1.1.1.1                    Gulv i konterer

Inde i kontorerne, har jeg besluttet at belægge gulvet med et gulvtæppe. Dette er grundet gulvtæppets bedre lydabsorberings evne, hvilket er vigtigt at have, når folk skal bruge mange timer i dem. Desuden tilbyder gulvtæpper også en mere hjemlig følelse og er generelt mere behagelige at gå på. Der var desuden også mange af brugerne, er efterspurgte gulvtæpper i kontorerne, hvilket er derfor jeg har valgt gulvtæpper som mit belægningsmateriale.

Gulvtæpperne skal være af tætvævet slags, for at forbedre rengøringsvenligheden.

1.1.1.2                   Gulv i resterne opholdsrum

I gangarealerne, samt i fællesrum og andre opholdsrum, vil der i stedet for gulvtæppe, installeres vinylgulve. Dette er dels, fordi de scorede højest i analysen, men også fordi de er nemmere at rengøre end gulvtæpper, og ikke samler ligeså meget snavs, men også, fordi de er kønne, og klæder bygningen. Siden disse arealer, vil der befinde jeg flere, er det bedre med et materiale der er nemmere at rengøre.

1.1.2         Gulv i vådrum analyse

I tabel 2, ses analysen for gulvene i vådrum, og der kan ses sammenligningen mellem de forskellige løsninger

Tabel 2 - Analyse af gulve i vådrum, bilag 5

Ved gulvene i vådrum, har jeg besluttet at køre med klinker, sandsynligvis i hvid eller grålig farve, grundet dens vandtæthed, og fordelsagtige udseende og slidstyrke. Både vægge og gulve beklædes med klinker.

1.2           Lofter

Lofterne i bygningen er opdelt i 2 dele, grundet højdeforskellen:

·         Almindelige flade systemlofter

·         Lofter til kip

1.2.1         Lofter analyse

I tabel 3, ses en sammenligning mellem de forskellige typer lofter

Tabel 3 - Analyse af lofter

1.2.1.1                   Almindelige flade systemlofter

Ved alle rum, på nær rummene med loft til kip, har jeg valgt at bruge et systemloft, grundet den gode udnyttelse, som kan bruges til ventilationskanaler og kabelføring, samt gør det servicering og reparation nemt. Lofterne er også kønne og matcher bygningsstilen, og de er meget populære blandt kontorbyggerier. Lyd og ventilations huller, kan også nemt monteres og skiftes med sådanne systemlofter.

1.2.1.2                   Lofter til kip

Ved lofterne der går til kip, er der ikke det samme behov for udnyttelse af tagrummet, og der er også meget højere til lofterne, og det er derfor ikke helt ligeså rentabelt at bruge systemlofter, som det er i de andre rum. Jeg har derfor valgt at køre med Troldtekt plader her.

1.3           Indervægsbeklædning

1.3.1         Indervægsbeklædning analyse

I tabel 4, ses en sammenligning af de forskellige indervægsbeklædninger

Tabel 4 - Analyse af indervægsbeklædning, bilag 5

Som indervægsbeklædning, har jeg valgt at køre med gipsplader, grundet deres relativt gode lydabsorberende evne og dens rene flade og pæne overflade, som er nemmere at rengøre. Desuden er den også nemmere at reparere, siden man bare kan skifte pladen. På toiletterne sættes fliserne udenpå gipsen, sammen med en vådrumsmembran for at holde rummet vandtæt.

1.4          Facadebeklædning

1.4.1         Facadebeklædning analyse

I tabel 5, ses analysen for facadebeklædningen, med de forskellige facadeløsninger.

Tabel 5 - Analyse af facadebeklædning, bilag 5

Jeg har valgt at facaden beklædes med facadeplader. Dette er for at give den et unikt design og et moderne udseende, og dens desuden nemme rengøring. Jeg har også valgt det, fordi jeg gerne ville arbejde med facadeplader i mit H2 forløb.

1.5           Tagbeklædning

1.5.1         Tagbeklædning analyse

I Tabel 6, ses analysen af tagbeklædningen, med sammenligning af de forskellige tag løsninger

Tabel 6 - Analyse af tagbeklædning, bilag 5

Jeg har besluttet at bruge tagpap som min tagbeklædning. Tagpap er et nemt og hurtigt materiale at arbejde med, og ser også pænt ud. Tagpap passer desuden ind med resten af bygningens moderne udseende.

1.6           Vægkonstruktion

Vægkonstruktionen indebærer de bærende og ikke bærende elementer af væggene, men kan ikke ses, i modsætning til vægbeklædningen, som sættes inden på vægkonstruktionen.

1.6.1         Vægkonstruktion analyse

I tabel 7, ses analysen af vægkonstruktionerne, med sammenligning af de forskellige løsninger.

Tabel 7 - Analyse af vægkonstruktion, bilag 5

Som vægkonstruktion, har jeg valgt at køre med en træskellet konstruktion, delvist grundet dens overlegne lydabsorberende evne og gode mulighed for udnyttelse af væggene til bl.a. kabelføring. Dog også fordi jeg gerne ville arbejde med en komplet træskellet konstruktions byggeri for mit H2 projekt, også selvom det måske ikke er det mest vedligeholdelsesfrie valg.

1.7           Dæk konstruktion

Dækkende i byggeriet involverer terrændækket på stueetagen og etagedækket, der bærer 1. salen.

1.7.1         Terrændækskonstruktion analyse

I tabel 8, ses analysen over de forskellige terrændækskonstruktioner.

Tabel 8 - Analyse af terrændækskonstruktion, bilag 5

Jeg har valgt at køre med et isoleret terrændæk for mit projekt, der består af et kappilarbrydende lag, noget fast isolering, og så et betondæk. Det er selvfølgelig klart, siden det ville være helt urentabelt at køre med et ikke isoleret dæk, siden byggeriet også skal være velisoleret, og ikke at have isolering i terrændækket, ville totalt ødelægge denne energiramme.

1.7.2        Etagedækskonstruktion analyse

I tabel 9, ses analysen for etagedækkets konstruktion.

Tabel 9 - Analyse af etagedækskonstruktion, bilag 5

Som etagedæk har jeg valgt at køre med et træskellet dæk af samme årsag som ved vægkonstruktionen, nemlig dens lydabsorberende evne og gode mulighed for udnyttelse. Men også fordi jeg ønskede at arbejde med en træskellet konstruktion i mit H2 projekt.